Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

IT'S RACEWEEK!!

I den kommende weekend skal Michael for første gang race i sin nye TCR Peugeot 308 racer. Vi glæder os alle til endelig at komme i gang. Selvom det bliver i en noget anderledes udgave end vi havde forestillet os.

Vi ønsker at rette en stor tak til FDM Jyllandsringen og DASU for det store arbejde de har lagt i at få en løsning, så vi alle kan komme på banen. Stor respekt herfra!!

Grundet situationen med Corona, betyder det dog at vi ikke kan invitere gæster, da der ikke må være tilskuere til løbet. Det er vi naturligvis kede af, men trods alt får vi mulighed for at køre race. Og den mulighed tager vi!Vi vil naturligvis opdatere jer via vore sociale medier, ligesom I kan følge løbene live på 6’eren og D-PLAY. Links følger på Facebook inden løbsweekenden.

Michael har holdt sin fysiske form ved lige under pausen, og føler sig fuldstændig klar til sæsonen.
“Vi har jo ventet rigtig længe på at komme i gang, så det er sq rart endelig at kunne forberede sig til et rigtigt løb. Vi har haft en rigtig fin optakt med nogle gode testdage. Senest de to officielle testdage i sidste uge, hvor vi fik kørt rigtig mange omgange og fik værdifulde data ud af bilen.”
 

Feltet er blevet stærkere og stærkere i de sidste uger, og lige nu ser det ud til at der for alvor bliver kamp om pladserne i toppen af mesterskabet. Det er fedt at se hvor flot et felt TCR Danmark har stablet på benene. Stor ros til Martin Jensen og hele teamet bag. Det tegner godt! Nu er det tid for alle i sporten at vise at vi kan finde ud af at overholde de retningslinjer vi har fået udstukket, så vi så snart som muligt kan få lov til at invitere gæster med igen. Vi savner jer!

Med sportslig hilsen

Michael Markussen

 
TCR Danmark 2020-kalenderen:
 
 
  • 20.-21. juni:                DM1 - Åbningsløbet, Jyllandsringen
  • 5.-6. september          DM2/DM3 - Jyllandsringen
  • 26.-27. september:     DM4 - Ring Djursland
  • 10.-11. oktober:          DM5 - Padborg Park
  • 23.-25. oktober:          DM6 - Finaleløbet, Jyllandsringen
 
 
Lidt billeder fra en god testdag
 
 
MICHAEL MARKUSSEN
 
Michael Markussen                                                                                  Jan Markussen
22736334                                                                                                 28106285
mm@markussenracing.dk                                                                       Jan@lik.dk